Internet-Guiden

Herover’s intro til C-programmering

23 februar , 2011 - af meinto - Kategori: Ikke kategoriseret

Her er en intro til C-programmering som en skum bruger “herover” har lavet:


Hvad er C?
C er et meget udbredt programmeringssprog, der blev udviklet i starten af 1970'erne som et programmerings sprog for Unix operativsystemet, som selv i størstedelen var blevet skrevet i C.

Klik på “læs mere” for at læse mere.


C var designet til at være portabelt, hurtigt og frem for alt nemt at læse i forhold til f.eks. Assembly. Sproget er forholdsvist simpelt hvis man sammenligner det med andre sprog. Dog skal man altid være på vagt når man programmerer i C, og det er vigtigt at du får et godt fundament i sproget før du begynder at jonglere med de mere avancerede ting.

C giver dig nemlig på den ene side en utrolig stor frihed, fleksibilitet og frem for alt en enorm fart i dine programmer, men samtidigt er det nemt at få sine programmer til at gå i baglås, og C vil ikke altid holde dig væk fra skrænterne. Du skal altså tænke selv.

Men lad ikke alt det skramme dig væk fra at lære C. Der er en grund til at det er så udbredt som det er. Når du først har lært C, vil du også have et utrolig godt fundament som du kan bruge til at springe videre til andre programmeringssprog.

Hvad er et C program?
Før jeg endelig sender dig videre på vejen til at lære C, vil jeg hurtigt introducere dig til et simpelt C program, så du kan forstå strukturen og idéerne i C kode. Her er det så:

#include

main() {
printf("Hello, World");
return 0;
}

Programmet ovenfor vil printe teksten: Hello, World ud i en terminal/kommandopromt og straks slutte. Men hvordan gør den det?

#include giver os adgang til et af de mange standard libraries der er til rådighed for os, når vi programmerer i se. De indeholder en masse funktioner (mere om det senere) som vi kan bruge i vores program.

main() {} er selve vores program. Det er her vores kode, eller program faktisk begynder at gøre noget.

printf(); er en funktion. Den er en af de funktioner som man får mulighed for at bruge når man "#include'er" et library, så som stdio.h. Den vil printe hvad end vi fortæller den at den skal printe. Dette gøres ved at give vores funktion en parameter (det er det som vi skriver imellem paranteserne). Så når vi skriver:

printf("Hello, World");

fortæller vi funktionen, at vi gerne vil printe Hello, World ud.

De her tegn "" er for at indikere selve teksten. Hello World kan nemlig også modtage mange andre ting, så den skal derfor vide hvad det er den får kastet i mod sig.

return 0; fortæller main() at vi er færdige. Hvad det helt specifikt gør, er ikke vigtigt, det får du at lære senere.

Hvordan kommer jeg videre
Hvis du stadigvæk er interreseret i at lære C, så er det vist på tide at jeg siger farvel og rækker dig over til de bedst mulige steder hvor du kan lære at programmere i C.

Du kan sagtens lære C uden at betale en eneste krone, og bare lære det gennem gratis PDF'er, guides og forums. Dog vil jeg altid anbefale at man får fat i en rigtig god bog at have ved siden af sig når man lærer et programmeringssprog. Og til det formål er der ingen anden bog der kan måle sig end "The C Programming Language" af Dennis Ritchie og Brian Kernighan.

Du kan købe bogen her:
http://www.bogpriser.dk/work-8013-c-programming-language-rw786/

Ellers er der nogle komplet gratis guides her:
The C Book
Higher Computing For Everyone

Og til slut en video, hvis du er til den slags:
Lecture 1: Higher Computing - Richard Buckland UNSW 2008
Video-serien ovenfor dækker også mange andre emner omkring computere og programmering, og ikke kun C programmeringssproget. Dog er det først ved den 4. video at du overhovedet kommer igang med C, men de er stadigvæk at anbefale.

Jeg håber at jeg har været til hjælp, nu er det bare at gå i gang med at lære C!

Nå ja, glemte helt at der skulle en compiler med.

For dem der bruger Mac OS X, så er det bare at installere Xcode. Den burde være på den DVD der fulgte med din Mac, ellers kan du registrere dig på developer.apple.com og hente den nyeste version der. Når du har installeret alle developer tools'ne kan du bare fyre Xcode op fra din Developer mappe.

For dem der bruger Windows, så er det lidt mere op til dig selv. Dog vil jeg for de fleste anbefale at man henter Dev-C++ fra Bloodshed software, som kan findes her http://bloodshed-dev-c.en.softonic.com/

Hvis du er mere seriøs kan du dog altid vælge at hente Visual Studio fra Microsoft: http://www.microsoft.com/express/Windows/

Jeg kan ikke rigtig dække alt omkring disse programmer, så google må være din ven her.

Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *